Klimakrisen er ikke længere noget, vi taler om som et problem i fremtiden. Den er her nu. I Danmark har vi et billede af at være et grønt foregangsland, men hvis alle levede som den gennemsnitlige dansker, ville verdens klimabudget for at overholde Paris-aftalen være opbrugt på bare tre år. Det er ikke holdbart. Men der er håb. Med tilgængelige teknologier og små justeringer af vores hverdag kan vi reducere vores klimaaftryk markant – og tilmed uden at miste komfort.
Grøn fremtid Nu er et frivilligt og økonomisk uafhængigt initiativ, som ønsker at styrke en god dialog om klimaudfordringen på tværs af viden om teknologiske muligheder, økonomiske forhold og etiske perspektiver. "Grøn Fremtid Nu" handler ikke om, hvordan vi bliver klimaneutral som land i 2050 – men om hvad der skal til for at den almindelige forbruger allerede i dag kan tilvælge at leve klimamæssigt bæredygtigt.
Den gennemsnitlige dansker udleder jf. Concito omkring 13 ton CO2 om året, inklusiv CO2 fra produktion af importerede varer og offentligt forbrug. Heraf er de 10 ton CO2/år udledning som du selv kan påvirke, og den del skal ned på cirka 2,5 ton indenfor få år hvis det skal være klimamæssigt bæredygtigt. Men der er gode nyheder: Vi kan handle nu og leve klimaneutralt samtidig med at vi kan bevare en høj livskvalitet. Løsningerne findes allerede!
Sol og vind er i dag billigere end produktion af el fra fossile brændsler jf.det internationale agentur for vedvarende energi IRENA. Når vind og sol kombineres med batterier og kraftværker, der kan køre på biomasse og biogas når vinden ikke blæser og solen ikke skinner, så giver det en sikker elforsyning med klimavenlig grøn energi, der samtidig er markant billigere end en fossil baseret energiforsyning.
Der er i dag konkurrencedygtige løsninger til både transport (elbiler) og varme (fjernvarme og varmepumper), som kan baseres på den grønne strøm.
Løsninger med at plante skov som kan optage CO2 har betydeligt potentiale. Og de første anlæg med at indsamle CO2 fra luften (Direct Air Capture) og deponere den i jorden, så man opnår en øjeblikkelig og verificerbar negativ udledning, er installeret og kan købes af almindelige forbrugere. Sidstnævnte er dyre løsninger i dag, men kan indenfor nogle år komme ned i et rimeligt prisleje jf. det internationale energiagentur IEA
Så selvom den gennemsnitlige dansker i dag har en meget høj udledning, så kan man med nogle gode valg i sin hverdag komme langt ned i CO2-udledning og for en ganske rimelig pris leve klimamæssigt bæredygtigt. Figuren nedenfor giver et eksempel på to løsningsveje for den samme forbruger. Det ene valg giver en udledning på godt 13 tons CO2 om året. Det andet valg giver en udledning på ca 4 tons om året.

Figur 1: Eksempler på udledning - to eksempler hvor nogle enkelte valg gør en stor forskel
Eksempel 1 er med en benzinbil man kører 18000 km/år i. Madstil med oksekød i hverdag, gasopvarmning, en årlig tur til Thailand og lidt højt forbrug af tøj og sko mv
Eksempel 2 er istedet med elbil, fjernvarme, madstil hvor oksekød er droppet i hverdagen og flyturen til Thailand er skiftet ud med en tur til Middelhavet hvor der klimakompenseres. Den samlede omkostning til en effektiv klimakompensering, der bringer dette eksempel ned på de bæredygtige 2,5 ton/år er ca. 120 kr/måned.
Vi værner i Danmark meget om den personlige frihed. Men med den individuelle frihed følger også et individuelt ansvar. Den fælles indsats er vigtig og jo mere, der løses i fællesskab med politiske aftaler osv., jo nemmere er det individuelt at leve klimamæssigt bæredygtigt.
Analyser viser, at mange danskere er bekymrede for klimaet og gerne vil gøre mere også på det personlige plan jf. tænketanken mandag morgen "Danskernes holdning til klimahandling". Heldigvis viser forskning, at vi kan opnå større ro og mening i hverdagen, når vi handler i overensstemmelse med vores værdier . Selv små skridt mod en mere klimavenlig livsstil kan mindske den indre konflikt og give en følelse af at bidrage positivt. Det handler ikke om at være perfekt, men om at tage ansvar og gøre det, man kan. Sammen kan vi inspirere hinanden og skabe forandring – til gavn for både klimaet og vores egen livskvalitet.
Om man vil leve klimamæssigt bæredygtigt er et individuelt valg. Tilgangen i ”Grøn fremtid Nu” er, at understøtte muligheden for at leve klimamæssigt bæredygtigt. Prøv figuren herunder - og find din holdning til personligt ansvar når det gælder klimaudfordringen
1. "Det er et politisk ansvar – jeg har stemt, så jeg har gjort mit"
Svar: Det politiske ansvar er helt centralt, og det er vigtigt, at vi har stærke rammer og regulering. Men politiske beslutninger kan ikke dække alle aspekter af vores forbrug og livsstil – især ikke de områder, hvor der endnu ikke er regulering eller hvor politiske mål ikke er tilstrækkelige til at nå Paris-aftalens mål. Derfor har vi som borgere stadig et ansvar for at handle inden for de rammer, der er sat, og ikke efterlade regningen til næste generation. Historisk har store samfundsforandringer ofte krævet både politisk handling og individuelle valg.
2. "Hvis jeg gør noget, bliver den fælles indsats bare mindre – det er ikke additionelt"
Svar: Det er en udbredt misforståelse, at individuelle handlinger automatisk modregnes i den fælles indsats. I praksis er det ofte sådan, at individuelle valg kan inspirere andre, skabe efterspørgsel efter grønne løsninger og påvirke politiske beslutningstagere. Når flere vælger grønt, bliver det lettere og billigere for samfundet at omstille sig – og det sender et signal om, at der er opbakning til ambitiøse politiske mål. Individuelle handlinger og politiske tiltag forstærker ofte hinanden.
3. "Hvorfor skal jeg gøre noget, når andre ikke gør det?"
Svar: Det er naturligt at sammenligne sig med andre, men hvis alle venter på hinanden, sker der ingen forandring. Historisk har forandringer ofte startet med, at nogle gik forrest – og det har skabt nye normer og inspiration. Dit valg kan påvirke andre, både direkte og indirekte. Desuden har vi i et frit samfund også et ansvar for at handle etisk, selv når det ikke er påkrævet af loven. Hvis vi alle gør lidt, bliver effekten stor.4. "Danmark er et lille land – vores indsats er symbolsk"
Svar: Danmark har et højt klimaaftryk pr. indbygger, især når vi medregner import. Vores valg har betydning, både for det globale regnskab og fordi vi er et foregangsland, der inspirerer andre. Mange teknologier og løsninger, som nu bruges globalt, startede i små lande. Hvis alle små lande undlod at handle, ville en stor del af verdens udledning ikke blive adresseret.5. "Grønne løsninger er for dyre for mig"
Svar: Det er rigtigt, at nogle grønne valg kan være dyrere her og nu, men ofte er forskellen mindre end man tror – og mange løsninger bliver billigere over tid, især hvis flere vælger dem. Der findes også mange grønne valg, som ikke koster ekstra, fx mindre madspild, mindre kød, færre flyrejser eller at købe brugt. For dem med lav indkomst er det især vigtigt, at politiske rammer gør det lettere og billigere at vælge grønt.6. "Teknologierne er ikke klar – vi skal vente på bedre løsninger"
Svar: De fleste af de nødvendige teknologier er allerede tilgængelige og modne, fx vind, sol, varmepumper, elbiler og energieffektivisering. Jo flere der vælger dem, jo hurtigere bliver de billigere og bedre. Hvis vi venter, risikerer vi at bruge det sidste råderum i klimaregnskabet. Forskning og udvikling er vigtigt, men det skal ske samtidig med, at vi bruger de løsninger, vi allerede har.Se flere eksempler på typiske udsagn herunder..
Svar: Det er forståeligt at føle afmagt, men hver eneste ton CO2, vi undgår, gør en forskel for klimaet og fremtidige generationer. Selv hvis vi ikke kan undgå alle konsekvenser, kan vi stadig mindske skaderne betydeligt. Handling giver håb og mening – og kan inspirere andre til også at handle.
Svar: Der findes desværre eksempler på greenwashing, men der er også mange seriøse og dokumenterede løsninger. Det er vigtigt at være kritisk og vælge certificerede og gennemsigtige ordninger. Og kombinér naturens egne løsninger – som skovrejsning – med lidt ny teknologi. Lad fx 95 % være naturlig CO₂-optag og 5 % komme fra Direct Air Capture, som fjerner CO₂ direkte fra luften. Så bruger vi naturen fornuftigt og hjælper ny teknologi med at blive billig og klar i tide." Men det er hensigtsmæssigt at prioritere reelle reduktioner i eget forbrug, og bruge kompensation som supplement.
”Svar: Forskellen udlignes typisk allerede efter de første 20.000 km kørsel – herefter er udledningen fra elbil meget lav.

Se uddybende beskrivelse her i baggrundsnotat
Mange oplever en indre konflikt, når de ved, at deres livsstil ikke er bæredygtig, men samtidig ønsker at gøre en forskel for klimaet. Denne følelse – kaldet kognitiv dissonans – kan påvirke vores trivsel negativt. Heldigvis viser forskning, at vi kan opnå større ro og mening i hverdagen, når vi handler i overensstemmelse med vores værdier. Selv små skridt mod en mere klimavenlig livsstil kan mindske den indre konflikt og give en følelse af at bidrage positivt. Det handler ikke om at være perfekt, men om at tage ansvar og gøre det, man kan. Sammen kan vi inspirere hinanden og skabe forandring – til gavn for både klimaet og vores egen livskvalitet.
Vi har lavet en CO2-beregner hvor du indikativt kan beregne CO2-udledning og du kan se tiltag som kan bringe dig i mål med at nå ned på 2,5 ton/CO2 årligt. Du går til CO2-udlednings beregneren her:
CO2 beregner med forslag til løsninger
Hvis du kører over 10.000 km om året, kan det typisk klimamæssigt være en fordel at skifte til elbil. Break-even på CO2-udledning mellem en elbil og en benzinbil sker efter de første kørte cirka 20.000 km., når vi tager hensyn til den CO2 udledning som den nye elbil koster at fremstille. Du kan selvfølgelig også køre mindre, cykle eller tage toget. Læs mere om transport her i baggrundsnotatet.
Varmepumper og fjernvarme baseret på fortrinsvis vedvarende energi er effektive måder at reducere CO2-udledning fra opvarmning.
Oksekød står for en uforholdsmæssigt stor del af vores klimaaftryk. Ved at reducere indtaget kan du typisk reducere udledning 1-2 ton CO2 om året.
En flyrejse til Thailand udleder omkring 3.4 ton CO2, og flyrejser i Europa udleder typisk under 1 ton per person. Ved at vælge en ferietur til Middelhavet fremfor Thailand kan du spare meget store mængder CO2. Og en effektiv klimakompensering af en tur til Middelhavet kan typisk gøres for omkring 500 kr Læs mere om transport her i baggrundsnotatet.
Forbrugsgoder (Tøj, sko, tv, computere osv) og services (oplevelser, koncerter, personlige behandlinger osv) udleder i gennemsnit 1 ton per forbruger. Har du et stort forbrug kan det være betydeligt højere og være et sted at spare - eksempelvis ved at vælge klimavenlige produkter eller genbrug.
En bolig der er ”CO2-afskrevet” (efter 25 års levetid) koster i størrelsesordenen 0,5 ton/år at vedligeholde. Bygning af nyt hus har en stor udledning (1-2 ton/år for et nyt hus afskrevet over 25 år) så hvis du vil bygge nyt hus kan du spare CO2 dette ved at bygge med klimavenlige materialer.
Du kan også efterisolere dit hus eller skifte vinduer og du sparer ca. 5% på varmeregningen (og CO2 udledningen) ved at sænke temperaturen en grad.
Hvis du ikke kan reducere din CO2-udledning helt ned til 2,5 tons ved ovenstående adfærdsændringer kan du kompensere for din resterende udledning. Der findes flere veje og teknologier til dette, som har forskellige potentialer og omkostninger.
Naturlige metoder som skovrejsning, genopretning af mangrover og bæredygtig jordbrug kan binde CO2 effektivt og samtidig fremme biodiversitet. Feks projekter som FN's "Great Green Wall" i Afrika, hvor trærækker både binder CO2, modvirker ørkendannelse og øger biodiversitet. Prisen på NCS-projekter er relativt lav – typisk 150-500 kr. pr. ton CO2. Men de naturlige projekter (NCS) har kun potentiale til at absorbere ca. 20 % af den globale CO2-udledning, så de kan ikke løse hele klimaudfordringen, hvis ikke man samtidig reducerer udledning på anden vis.
Denne avancerede teknologi suger CO2 direkte ud af luften. Selvom det stadig er dyrt falder priserne hurtigt med investeringer og teknologisk udvikling. På sigt forventes DAC at koste under 1.000 kr. pr. ton, især i områder med rigelig sol- og vindenergi. Teknologien har et meget højt potentiale til at kompensere CO2-udledning ved at indsamle og deponere CO2 eller ved at bruge den indsamlede CO2 til at lave klimaneutrale brændstoffer.
Eksempel: Microsoft har investeret i DAC-teknologi, og Google køber allerede CO2-fjernelse via DAC for at reducere deres klimabelastning fra deres serverparker. Omkostningen her er typisk i intervallet fra 3000-4000 kr/tons for Direct Air Capture
Generelt er de naturlige løsninger (NCS) relativt billige, men har også et begrænset potentiale. Hvorimod tekniske løsninger som Direct Air Capture (DAC) har meget store potentialer. Det gør at kombinationen af de naturlige løsninger (NCS) og tekniske løsninger som DAC er ideelt. Feks med 95% af de billige NCS-produkter med begrænset potentiale og 5% af de dyrere løsninger som feks Direct Air Capture med et meget højt potentiale. Herved modnes og billiggøres de langsigtede løsninger i takt med at de naturlige løsninger (NCS) giver tilplantning og kan øge biodiversitet. Klimakompensering kan således være en udmærket løsning til at supplere de øvrige reduktionstiltag. Læs mere om dette her i baggrundsnotatet.
Der er flere udbydere af klimakompensering. Nedenstående er blot eksempler på nogle store anerkendte udbydere. Du kan finde flere ved at søge på nettet.
Climeworks: Her kan du købe både Direct Air Capture (DAC) eller du kan kombinere DAC med naturlige løsninger (NCS). De har feks et produkt med 10% DAC og 90% NCS.
Atmosfair: Deres produkter orienterer sig meget mod fly-rejser men de har også helt generel klima-kompensering.
Gold Standard market place: Er en markedsplads der forbinder købere med lokale projekter, der reducerer drivhusgasser, forbedrer levevilkår og støtter FN’s verdensmål – med høj grad af transparens og integritet.
Hvis du tilhører gennemsnittet og udleder ca. 13 tons pr. år tilhører du typisk den del af befolkningen der har 1-2 biler og bor i eget hus. Ved at ændre adfærd som nævnt ovenfor, vil du typisk kunne reducere dit CO2 udslip med 4-6 tons (elbil, varmepumpe/fjernvarme, mindre oksekød og klimavenligt forbrug) og måske skifte Thailand ferieturen ud med en tur til Middelhavet. Dette kræver nogle investeringer, eks. bilskifte. Dette betyder at din udledning kan komme ned på ca. 4-7 tons/år. Du kan så klimakompensere det der ligger over 2,5 tons med en blanding af bioløsninger og Direct Air Capture. Samlet en månedlig omkostning typisk under 180 kr/måned. Se eksempler på omkostninger i baggrundsnotatet her. Forbrugere med en meget stor økonomi vil typisk have en noget højere omkostning. Men det vil udgøre en meget begrænset ekstra omkostning at gøre den bæredygtig.
I alt en omkostning typisk under 180 kr om måneden, hvis du er en gennemsnitsdansker, der vil leve klimamæssigt bæredygtig og godt kan justere lidt på hverdagens vaner!
Så har du gjort hvad du kan for, at vi - og på sigt vores børn og børnebørn - kan blive ved med at være på denne jord.
Du kan beregne dit egen CO2 udledning her eller eksempelvis på denne hjemmeside og så kan du lave dit eget regnestykke mere præcist!